I Grønbjerg løfter vi i flok

Fællesskab, nærhed og tryghed er det, der driver os

Velkommen

Drømmer du om at bo på landet eller i et lille lokalsamfund med sammenhold og plads til alle?
I Grønbjerg har vi naturen nærmest lige udenfor døren og masser af trivsel og plads til børnene. Her er ro, højt til loftet og mere tid til hinanden. Du kan f.eks. investere i et nedlagt landbrug, eller måske købe en grund hvor du kan opføre dit miljøvenlige træhus. Man kan også leje eller købe et lille hus i Grønbjerg by, hvor man virkelig får meget hus for pengene.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed...

Grønbjerg ligger i den nordlige ende af Ringkøbing-Skjern Kommune, midt i den skønne natur, tæt ved marker og skov. Vi ligger desuden i fin køreafstand, ca. 25 minutter, til både Gødstrup, Herning, Holstebro, Ringkøbing, Skjern og Vesterhavet. I byen har vi friskole (0.-9. kl.), børnehave og vuggestue samt et aktivt foreningsliv.

Du er velkommen til at kigge dig omkring!

Fra jernalderboplads til moderne landsby

Grønbjerg by opstod i slutningen af 1800-tallet. Der har dog boet mennesker her langt tidligere, da der er fundet bopladser fra jernalderen og vikingetiden.

I byen er der i dag ca. 400 indbyggere, og yderligere ca. 300 i det nærmeste opland.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål om Grønbjerg, så vil vi gerne ringe dig op...